De 7 sager fordeler sig sådan:
- 1 afgørelse blev ændret eller ophævet
- 5 sager blev hjemvist til fornyet behandling, fordi Ankestyrelsen vurderede, at de ikke var tilstrækkeligt oplyst eller behandlet
- 1 sag fik kommunen medhold i
Tallene stammer fra Ankestyrelsens årlige Danmarkskort, offentliggjort 23. juni 2026. Kortet dækker klager over kommunens afgørelser efter barnets lov om støtte til børn med handicap. Borgere i kommunen modtog i 2024 i alt 434 ydelser på området.
Hvad tallet ikke siger
Omgørelsesprocenten dækker kun de afgørelser, borgerne har klaget over — ikke kvaliteten af den samlede sagsbehandling. En hjemvisning betyder, at sagen skal behandles på ny, men er ikke i sig selv udtryk for, at den oprindelige afgørelse var forkert. Flere hjemviste sager kan ende med samme resultat, når de er fuldt oplyst.
Kommunen har sat ind
Siden februar har kommunen kørt en indsats for at hæve kvaliteten af sagsbehandlingen, blandt andet med skærpede interne krav, styrket friststyring og ledelsestilsyn. På længere sigt indføres fast kvalitetsmonitorering og en second opinion-funktion (Læs: en fast ekstra faglig vurdering af de mest komplekse sager).
