Beslutningen falder samtidig med en dyster status: Selv med alle allerede besluttede tiltag når Lolland ikke sine egne klimamål. En fremskrivning viser en restudledning på 153.418 ton CO2 i 2050, svarende til en manglende reduktion på 31 %.
3 veje - politikerne valgte den midterste
Kommunen stod med 3 muligheder:
- Fuld revision og re-certificering efter C40-standarderne
- Proportional revision med fortsat medlemskab af Klimaalliancen
- Lokal klimaramme uden medlemskab af Klimaalliancen
Politikerne valgte den midterste. En fuld re-certificering ville kræve 850-1.250 timers arbejde fordelt på energi, transport, landbrug, bygninger, indkøb og økonomi - en opgave, kommunens forvaltning ikke vurderer at kunne løfte med de nuværende ressourcer. En udtræden af Klimaalliancen ville til gengæld ikke give nogen større besparelse, da størstedelen af arbejdet ligger i selve revisionen, ikke i medlemskabet.
Landbruget bliver den store synder
I dag står landbrug og arealanvendelse for 43 % af Lollands udledning. Frem mod 2050 falder energi- og transportsektoren markant, mens landbruget stort set står stille. Derfor vokser landbrugets andel til 71 % af den samlede udledning i 2050.
Faldet i de andre sektorer er drevet af konkrete anlæg:
- Naturgasledningen til Nakskov erstatter sukkerfabrikkens forbrug af LPG, kul og koks
- Biogasanlægget ved Abed leverer bionaturgas til sukkerfabrikken fra 2026
- 10 solcelleparker med en samlet kapacitet på 815,6 MW er etableret i 2025 og 2026
- Person- og varebiler elektrificeres frem mod 2050
Lolland producerer allerede over 3 gange så meget strøm, som kommunen selv bruger, og eksporterer til andre kommuner. Den overskudsstrøm tæller bare ikke med i kommunens eget CO2-regnskab.
Regningen er ikke gjort op
Kommunen har ikke sat konkrete tal på, hvad den proportionale revision vil koste. Det afklares senere, og det skal vurderes, hvad der kan løftes internt, og hvad der kræver ekstern rådgivning eller særskilt finansiering.
Lolland vedtog sin oprindelige klima- og energiplan i 2021 med mål om CO2-neutralitet i 2050 og 70 % reduktion i 2030 sammenlignet med 1990. Kommunen har reduceret sin udledning med 41 % fra 1990 til 2023.
